|
|
 |
 Torsdag 30. juniKære Dagbog
Nøøj hvor har vi sovet og hvor har vi trængt til det. Morgenmaden var mellem 9 og 10, men rigtig mange nåede det først i sidste øjeblik. 5 lilleputdrenge sov på deres grønne ører da klokken var 9.50. Lejrcheferne og daglederen Andreas blev enige om at alle inklusive lederne godt kunne trænge til en stille og rolig formiddag uden aktiviteter, så som sagt så gjort.
Ja nu tænker du nok kære dagbog - hvad med natløbet? Jo det gik som sædvanlig godt. De små gik i en del af skoven på skattejagt og de store gik i en anden del af skoven og blev som sædvanlig godt og grundigt forskrækkede af vores unge ledere der drønede rundt – og som sædvanlig endte det hele med cacao og nybagte boller hjemme på lejren hos Charlotte.
Eftermiddagen blev brugt på Lars og Nissens heldagesløb, i sig selv en præstation at fyre et heldagsløb af på 2½ timer. Skovløbet gik ud på at bygge baser hvo man gemte værdier så som skamler, toppe balloner plastickrus og andet godt. Grupperne kunne så angribe de andres territorier med bomber lavet af hvedemel og sand, man måtte ikke slås eller angribe modstanderen korporligt, og mens vi ledere gennemgik reglerne ko vitil at tænke på at vi da gerne vil stille ideen til rådighed for verdenssamfundet: Find nogle temmelig ligegyldige ting lav en snedig plan og se om den virker og få resultatet afgjort hos FN, eller hvis vejret eller sulten ikke tillader det så gå hver til sit og aftal et nyt tidspunkt!!
Til aftensmad har vi fået småkød med ris og brød og kogte hele majs til, dejlig mad.
Aftenprogrammet var lederunderholdning, der jo overraskende nok også er en klassiker:
Olsens fordvogn er et hit hvor alle skråler med, Emil underholdt publikum med at gå over flasker med bind for øjnene, Anni og Elias spiste havregryn uden mælk og pustede modstanderens fyrfadslys ud, Laurits og Julie øvede sig i ”enkrone i kaffetragt” så godt at der gik lidt tid inden de opdagede vandet der løb via tragten ned i deres bukser. Der er dog ingen tvivl om at aftenens ubestridte højdepunkt var besøget af det danske bobslædelandshold der med sine to nye kørere, Kevin og Christian viste publikum hvordan professionelle håndterer et så vanskeligt køretøj. Da de var færdige blev Christian noget chokeret over hvor sort Kevin så ud i hovedet efter de rimeligt korte tur, og det mærkelige var at Kevin o og for sig syntes det samme om Christian – det må vel være fordi de er nybegyndere da de rutinerede bobstjerner Andres og kaptajnen selv Lars ”bølle bob” overhovedet ikke havde antydninger af sorte streger i deres ansigter. Jeg havde dog ikke den store lyst til at takke dem sådan mere formelt da de begge havde ualmindeligt sorte hænder, men det er jo fagfolk.
Nå kære dagbog 23.31 det må være nok for i dag
Vi tales ved i morgen
|
|
|