Sommerlejr i Jægerspris

Dagbog lørdag 1. juli 2017

Kære dagbog

Regn og blæst skummelt vejr og småkoldt – næ nej ikke her på verdens bedste sommerlejr.

Kære dagbog, vi er i gang for alvor med 40 børn og 15 ledere og her til start en masse hjælpsomme søde forældre, der igen i år sørger for transport af ungerne. Og alt er jo som det plejer: Vi var i skoven alle sammen for at vurdere vandstanden i åen springe over åen og få et eventyr. Kære dagbog, lad mig sige det sådan, der var især to der blev slemt overraskede. Den første var selvfølgelig Lejrchefen, den gamle tosse, der troede, at regnen i sidste uge havde sikret ham mod at skulle give is til dem der sprang tørskoet over åen. Men det gik jo som det plejer, han var nødt til at give Danner is til tre håbefulde hoppere. Patrick og Jesper vores to nye ledere sprang jo nærmest en meter længere end nødvendigt, hvilket klart kunne læses på Lejrchefen stramme ansigtsudtryk. Det blev dog værre, da Casper Holten også kom over i fin form, med en elegant to fods landing. I glæde over den veludførte landing jublede Casper et kort øjeblik blot for at fornemme et mindre udslag på richterskalaen der gjorde at han straks måtte lade sig kaste bagover direkte ned i det Richterfri vand i åen. Det er muligt Casper blev en smule våd, det var dog småting mod Lejrchefens tårer i øjnene over endnu en gang at være blevet frarøvet 3 Danner Is – hmmmmm…….

Nå, aftensmad besluttede vi at indtage på terrassen og tak for det. 5 minutter før vi skulle spise tittede solen frem, vinden lagde sig, ja det var jo den rene idyl. Oven i det havde Steen vores elskede køkkenchef lavet kødsovs og pasta og der blev gået til vaflerne eller måske snarere til skruerne.

Her til aften har vi lavet ”lære hinanden at kende lege” på lejren. For eksempel skulle man stille op til fotografering hvor gruppen skulle se cool ud, komme med et velvalgt kampråb eller finde ting rundt på lejren, Gruppen skulle finde noget så simpelt som en gevindstang på 12 mm. Det er ikke specielt nemt at finde, når man ikke aner hvad det er man leder efter indtil man får øje på Lejrchefen, der står ude på græsplænen med en underlig stålstang og ser helt uskyldig ud.

Lige nu er der te og kage og roen sænker sig over vores herlige dejlige lejr.

Kære dagbog, vi tales ved i morgen.