Kære alle sammen.

Det er med blandede følelser at vi i bestyrelsen i går sendte vores allesammens Flemming Gutheil på pension efter mere end 13 år som vores formand. Flemming har lyst til at drosle ned og fortsætte sin tid og sit otium med færre opgaver i klubben. Det respekterer vi højt, og vi glæder os til den nye måde at arbejde sammen med et af håndboldklubbens sande koryfæer på.

Vores nye formand hedder fra i dag Steen Kriegel Pedersen og er en kær gammel kending af klubben – specielt for de mange som har været på sommerlejr de seneste år. Vi glæder os meget til at arbejde sammen med Steen, og vi håber i vil byde ham hjertelig velkommen i bestyrelsen sammen med os.

Den nye bestyrelse har dermed nu endelig konstitueret sig efter generalforsamlingen i juni. Vi glæder os til at arbejde for jer og med jer her i Verdens Bedste Håndboldklub!!

 

Mange hilsner

Steen (formand), Andreas (næstformand), Vibeke (kasserer), Lise (sekretær), Bjørn (seniorleder), Kåre (ungdomsleder) og Henriette (alment medlem)

Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram